About

flagge-grossbritannien-flagge-rechteckig-18x27    Scroll down for English version.

flagge-deutschland-flagge-rechteckig-18x30    Die deutsche Version steht ganz unten. 

 

flagge-daenemark-flagge-rechteckig-18x28

Den korte version: Jeg er en autistisk mor til et sandsynligvis autistisk (PDA?) barn. Jeg arbejder som socialpædagog og kender nogenlunde til metoder og redskaber fra den faglige verden. Her skriver jeg fra vores private verden, og hvordan jeg så forsøger at omsætte teori til praksis plus de mange gange hvor jeg fejler. Jeg har dog fokus på det der virker, på life hacks, systemer og skemaer og autistiske tanker, og jeg vil gerne give et insider-perspektiv fra vores lille autistiske familie, hvor vi ser autisme som vores styrke, ikke som et handicap.

Og her kommer den lange version:

Vi er faktisk 3 mennesker, der står for denne blog. Jeg, som skriver det meste, hedder Tine og jeg skriver fra min hverdag som autistisk mor til vidunderlige Emma. Emma er født i 2014 og på nuværende tidspunkt altså 4 år gammel. Det betyder at jeg må være 38 nu. Emma har ingen diagnose (endnu?), men hendes hjerne ligner altså rigtig meget min egen. Og det er så en god blanding af noget Asperger med ret kravafvisende adfærd og et generelt behov for at være i kontrol og styre.

Vi bor sammen med min kæreste Olaf, som også har en Asperger diagnose, og som er verdens dejligste bonus far til Emma. Og mens jeg godt kan lide bare at skrive løs og så glemme det igen, er han rigtig glad for at nørde rund i det der webside noget. Han sætter det op og finder tags-ordene og sørger i det hele taget for, at der nu findes en blog. Og ikke bare en skuffe med mange sedler med små noter fra mig. Og så kan han også godt lide at nørde med sprog, så han oversætter mig både til engelsk og tysk, når han lige har overskud.

Jeg er i øvrigt socialpædagog og har arbejdet med mennesker på den lidt mere udfordrede del af autisme spektret i en del år. I hvert fald en hel del længere end jeg selv har haft diagnosen. Og det er så sjovt, fordi jeg kender så mange strategier og ved så mange ting, men når der er kaos på hjemmefronten, så slår min hjerne bare stille og rolig fra og går i en panikreaktion, i stedet for at bruge de gode redskaber.

Men jeg bliver en lille smule bedre hver dag, og jeg er så heldig at jeg har en autistisk hjerne uden alt for store problemer med de eksekutive funktioner og uden tillægsdiagnoser. Jeg er god til at analysere, er meget strategisk tænkende og derved god til at finde løsninger, og jeg finder massevis løsninger. Som jeg efterfølgende glemmer med det samme igen og starter forfra 🙂

Derfor skriver jeg nu en blog hvor jeg prøver at holde fokus på det, der virker. For at bekræfte mig selv i, at det rent faktisk ret tit lykkedes, og for at dele de gode erfaringer.  Måske kan det bruges til noget. Ret meget er nok også brugbart ift. PDA, da min hjerne fungerer sådan lidt pda-agtig, og Emmas hjerne endnu mere. Så jeg prøver at tænke mig frem til, hvordan jeg kunne snyde mig selv i en lignende situation, for så at gør det samme for hende. Det lykkedes overraskende tit, og lige så overraskende tit glemmer jeg de gode intentioner, og går selv i baglås fordi min hjerne slår fra. Men pyt med det, fokus på det der virker, og god fornøjelser med vores helt private blandede kaos blog.

Jeg oplever det i øvrigt også som krav at skulle gennemse min tekst på fejl, slåfejl og de fejl der opstår, når man har rettet på en sætning for mange gange og ordstillingen bliver sådan lidt skævt. Jeg stejler fuldstændigt over at skulle det, så derfor vil der altid være et charmerende antal mindre fejl i mine tekster, som I gerne må læse med kærlighed.

 

flagge-grossbritannien-flagge-rechteckig-18x27

The short version: I’m an autistic mother of a probably autistic (PDA?) child. I work as a social educator and know abundantly about methods and tools from the professional world. Here I write from our private world and how I try to translate theory into practice plus the many times I fail. However, I focus on what works, on life hacks, systems and schemes and autistic thoughts, and I would like to give an insider perspective from our little autistic family where we see autism as our strength, not as a disability.

And here comes the long version:

We are actually 3 people in charge of this blog. Mostly I, Tine, write here from my everyday life as an autistic mother to wonderful Emma. Emma was born in 2014 and is currently 4 years old. That means I have to be 38 now. Emma has no diagnosis (yet?), but her brain is very similar to my own. So it’s a good blend of some Asperger mixed with quite demanding behavior and a general need to be in control.

We live with my partner Olaf, who also has an Asperger diagnosis, and is the world’s most wonderful bonus father to Emma. And while I just like writing something quickly and then forget about it again, he’s really happy to nerd about that website thingy. He sets it up and finds the tag words and makes sure that there is now a blog. Instead of just a drawer with many small notes from me. He also likes to play with languages, so once in a while he translates my blog posts both to English and German.

I am also a social educator and have worked with people on the slightly more challenged part of the autism spectrum for some years. At least a lot longer than I have had my own diagnosis. And it’s so funny because I know so many strategies and useful things, but still when there’s chaos on the home front, my brain just shuts down and goes into a panic reaction, instead of using the good tools.

But I’m getting a little bit better every day, and I’m lucky to have an autistic brain without too much trouble with the executive functions and no additional diagnoses. I am good at analyzing, am very strategic thinking and thus good at finding solutions and I do find a lot of solutions. Which I immediately forget again and start anew 🙂

Therefore, I am writing a blog where I try to focus on what works. This way I confirm to myself, that I actually did quite well often and I get to share the good experiences. This may be of use to others. Much should also be useful regarding PDA, as my brain works somewhat PDA-like, and Emma’s brain even more. So I try to imagine how I could trick myself to resolve a certain situation, and then do the same for her. This works surprisingly often. And just as surprisingly often I forget all my good intentions and shut down. But hey, focus on what works and enjoy our private chaos blog.

 

flagge-deutschland-flagge-rechteckig-18x30

Die Kurzfassung: Ich bin die autistische Mutter eines wahrscheinlich autistischen (PDA?) Kindes. Ich arbeite als Sozialpädagogin und kenne mich ausgiebig mit Methoden und Werkzeugen aus der Berufswelt aus. Hier schreibe ich aus unserer privaten Welt wie ich versuche, Theorie in die Praxis umzusetzen, plus die vielen Male, die ich scheitere. Allerdings konzentriere ich mich auf das, was funktioniert, die Life Hacks, Systeme, Schemata und autistischen Gedanken. Ich möchte auch eine Insider-Perspektive auf unsere kleine autistische Familie geben, wo wir Autismus als unsere Stärke sehen, nicht als Behinderung.

Und hier kommt die lange Version:

Eigentlich sind 3 Menschen für dieses Blog verantwortlich. Ich, die meistens schreibe, heiße Tine und ich schreibe aus meinem Alltag als autistische Mutter der wundervollen Emma. Emma wurde 2014 geboren und ist derzeit 4 Jahre alt. Das heißt, ich muss jetzt 38 sein. Emma hat (noch?) keine Diagnose, aber ihr Gehirn ist meinem sehr ähnlich. Eine prima Mischung aus Asperger mit ziemlich anspruchsvollem Verhalten und einem allgemeinen Bedürfnis, Kontrolle zu haben.

Wir leben mit meinem Partner Olaf zusammen, der auch eine Asperger-Diagnose hat. Er ist der wunderbarste Bonus-Vater der Welt für Emma. Und während ich es mag, einfach drauflos zu schreiben und es dann wieder zu vergessen, genießt er es, mit dieser Webseite zu spielen. Er stellt die Texte online, findet die richtigen Schlagworte und sorgt dafür, dass es jetzt dieses Blog gibt statt bloß einer Schublade mit vielen kleinen Notizen von mir. Er mag es auch, mit Sprache zu spielen, also übersetzt er meine Texte hin und wieder auch auf Englisch und Deutsch.

Ich bin auch ein Sozialpädagoge und habe schon viele Jahre mit Leuten auf dem etwas mehr herausgeforderten Teil des autistischen Spektrums gearbeitet. Viel länger als ich selber diese Diagnose habe. Es ist so albern, dass obwohl ich so viele Strategien kenne und so viele Dinge weiß, wenn zu Hause Chaos ist, dann schaltet mein Gehirn ab und initiiert eine Panikreaktion, statt die Werkzeuge zu verwenden.

Aber ich werde jeden Tag ein bisschen besser und ich habe das Glück, ein autistisches Gehirn zu haben, ohne große Probleme mit den exekutiven Funktionen und ohne zusätzliche Diagnosen zu haben. Ich bin gut darin, zu analysieren, denke sehr strategisch und bin deshalb gut darin, Lösungen zu finden. Und ich finde viele Lösungen, die ich sofort wieder vergesse und von vorne anfange 🙂

Deshalb schreibe ich ein Blog, in dem ich versuche, mich auf das zu konzentrieren, was funktioniert. Um mir selbst zu bestätigen, das es eigentlich ganz gut klappt und um die die guten Erfahrungen zu teilen. Vielleicht ist es anderen nützlich. Viel ist auch in Bezug auf PDA nützlich, da mein Gehirn etwas PDA-ähnlich arbeitet und Emmas Gehirn noch viel mehr. Also versuche ich mir vorzustellen, wie ich mich in einer ähnlichen Situation selber betrügen kann, um das Problem zu lösen und dann tue ich das Gleiche für sie. Das gelingt mir überraschend oft und ebenso überraschend oft vergesse ich die guten Absichten und mein Gehirn blockiert komplett. Aber hey, konzentriere dich darauf, was funktioniert, und genieße unser privates Chaos-Blog.