Mad lige så hurtig at lave som fastfood, men sund og lækker

Jeg er en af dem, som bare ikke orker. Jeg orker lige præcis top 3 på min to-do-liste, alt efter hvor livsnødvendige de punkter er, og så er der ikke mere energi tilbage til andre ting.

Samtidigt er jeg en samvittighedsfuld mor, som er bekymret for, at Emma får grøntsager og vitaminer nok. Men Emma spiser altså ikke min mad, når det er kogt og blandet sammen.

Et tidspunkt, hvor der ikke var så meget pres på, har jeg derfor lagt en perfekt strategi, som nu allerede i mange måneder har virket og sørget for, at jeg ikke har besvær med madlavning, men at vi spiser sundt.

Jeg koger bare ikke. Slet ikke. Det eneste jeg koger, er æg i større mængder, når jeg på et tidspunkt lige har overskud til det.

Ellers sørger jeg bare for, at vi altid har følgende i fryseren:

  • Pølse
  • Kyllingebryst
  • Frikadeller fra slagteren
  • Fiskefrikadeller
  • Rugbrød fra bageren

Og jeg sørger for, at vi altid har følgende i køleskabet:

  • Remoulade, pesto, hummus, smør, mayonnaise
  • Feta, mozzarella, ost, laks, rejer og pålæg
  • Forskellige slags grønt og frugt som er nemme at spise rå (f.eks. cherrytomater i store mængder, agurk, peberfrugt, forskellige slags bær…)

Hver aften henter jeg så efter behov brød og kød/fisk fra fryseren og putter i mikroovnen til optøning, og jeg tager nogle håndfulde grøntsager og bær og skyller dem, skærer dem efter behov i store stykker, og anretter det hele på tallerkener. Så pynter jeg med pesto, hummus eller mayonnaise til mig, og med store mængder remoulade til Emma. Voila. 5 minutters arbejdstid og sund mad.

Desværre er jeg dårlig til at huske varieret mad, derfor prøver jeg en gang i mellem at tage billeder af maden som inspiration til de dage, hvor jeg ikke har forstillingsevnen til at komme på en god idé. Så jeg vil bestræbe mig på, en gang i mellem at smide et billede af vores mad her på bloggen, mest som minde til mig selv om, hvad man kunne spise. Velbekomme.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s