At være normal blandt andre normale

Jeg skal lige om lidt på en uges ferie med venner og bekendte med en stor del neurodivergente.

Nu synes jeg selv, at jeg ikke er særligt påfaldende som autist i hverdagen, og synes ellers også, at det går ret fint de fleste dage. Men der er altså en kæmpe forskel mellem mit liv og min ferie.

Det, der sker med mig, når jeg fuldstændigt slapper af og kan være mig selv. Når jeg tør vise mig i al min mærkelighed uden skjul og maske på, og når jeg alligevel kun møder kærlighed, venlighed og forståelse.

Det er så kostbart at kunne føle sig normal blandt andre normale, at kunne spejle sig i de andre, at have en kontakt, der er nem og ligetil og uden misforståelser. Mentaliseringen kører bare, når man ligner hinanden, og det er så nemt at læse og forstå og at blive læst og forstået.

Jo mere, jeg er i kontakt med andre neurodivergente, jo mere bliver det klart for mig, at vores normalitet er forskellig. At det, vi synes, burde være normalt, det, vi gør og forventer af os selv og andre, hele vores værdiset er forskelligt. Og jeg kan næsten ikke vente med at slippe min neurotypiske hverdag og bare være mig selv.

Det er den største gave, jeg nogensinde har fået. Og jeg mener, at alle børn og unge og voksne autister burde have krav på at kunne møde ligesindede. For så går det endelig op for dem, at de alligevel er ganske normale. At det er de andre, der er underlige og mærkelige, og bare fordi de er flertallet, så betyder det ikke, at vi er nødt til at rette os efter dem.

Jeg har aldrig mødt så meget ægte næstekærlighed og empati som blandt autister. Og sjovt nok den rette slags ironi, som vi kan grine sammen ad. Hvor der bliver pointeret: ”Det der, det kan du altså ikke som autist. Pak lige din ironi sammen igen og klap i og rok lidt frem og tilbage og vær en god autist” 😀

Og samtidigt er det så også helt ok, når man kommer derud, hvor man rokker frem og tilbage. For vi må gerne være os selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s