Mor med masser af udviklingspotentiale

I dag var jeg ved at miste håb igen. Hun vil simpelthen ikke stoppe med sin tablet, og hun vil ikke have en halv kiks, men en hel kiks. Og jeg holdt fast i den halve kiks, som hun kastede efter mig, hentede tilbage, kastede igen, mens hun hylede og græd og slog mig med knytnæve i maven flere gange. Hun tog stolen for selv at hente flere kiks, og hun gik fuldstændigt amok.

Jeg bliver bare så bange, når hun går amok. Jeg bliver så bekymret for hende, for hendes udvikling, for hendes fremtid. Men så huskede jeg igen, at det ikke rigtigt havde noget med hende at gøre. Det var mig, som havde lavet for mange fejl. Det var mig, som havde talt højt, mens jeg overvejede, om det skulle være en halv eller en kvart kiks, og det er også mig, som overhovedet roder rund med kiks-størrelser i stedet for, at den altid er på samme størrelse. Det er min skyld, at hun bliver utryg, og det betyder, at der er noget, jeg kan gøre. Jeg kan lære og jeg kan blive bedre. Der er gået flere uger, hvor hun næsten ikke har slået mig overhovedet. Det her er ikke hende, der falder tilbage i et gammelt mønster, det er mig, som falder tilbage i ikke at have planlagt godt nok. Så nu har jeg det bedre. Det kan jeg gøre bedre. Det bliver halve kiks fra nu af. ALTID. Håber jeg.

Jeg er sjovt nok ret god til at komme på gode ideer, lave skemaer og struktur osv. men jeg er utrolig dårlig til ALTID at holde mig selv til det. Også masser af udviklingspotentiale her 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s