Tanker om neurotypiske og neurodivergente mennesker

Jeg var til et oplæg, som var målrettet autister, og mens oplægget i sig selv var fint nok, reagerede jeg rigtigt meget på at blive tiltalt ”jer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser”. Det er jo det, der står i diagnosen, men det matcher på ingen måde min selvforståelse eller min autismeforståelse.

Som sentdiagnosticeret er jeg heldigvis ikke vokset op med en selvforståelse som handicappet. Jeg har et sæt af færdigheder, som jeg er god til, og så har jeg nogle ting, som jeg er knap så god til. Men når jeg ser på flertalsmennesker, de neurotypiske (NT’er), ser min analytiske hjerne også begge dele. De ting, de er bedre til end jeg, og de ting, de er knap så gode til.

Bare fordi de er flertallet, betyder det ikke nødvendigvis, at deres hjerner fungerer optimalt eller at de personer fungerer bedre end folk med autisme, add, adhd, mm. (neurodivergente). At være en del af flertallet betyder bare, at man er i en verden, som er indrettet til en.

Når du kommer som voksen i børnehaven og prøver at være med i aktiviteter i nogle timer, så lægger du mærke til, at bordene og stolene er for små. Du kan godt sidde i dem, men det er anstrengende og ikke naturligt for dig. Når du skal på toilettet, finder du ud af, at der altså er to ved siden af hinanden i samme rum, uden skillevæg, og så skal du en lang vej ned i retning af gulvet for at kunne sætte dig på dem. Det betyder ikke, at du er forkert eller mindre god, bare at omgivelserne er indrettet til at tilgodese behovene hos mennesker, som adskiller sig ret tydeligt fra dig i deres behov.

Sådan er det lidt som neurodivergent i en NT-verden. Hvis vi var flertallet, var der meget, meget mindre larm og lys og forstyrrelser. Der var ikke fokus på de rette ritualer for at hilse på hinanden, og der ville ikke findes smalltalk eller uskrevne sociale regler. Der ville måske findes velbeskrevne sociale regler.

Hvis vi var flertallet, ville de med udviklingsforstyrrelser være dem, som ikke havde udviklet logik og systematiseringssans tilstrækkeligt, som havde vanskeligt ved at se mønstre og som fastholdt et overdrevent behov for social validering.

Men som verden er lige nu, så er det mig, som bliver tildelt titlen. Jeg havde bare ikke prøvet før at blive tiltalt som en med gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Jeg gad godt vide, hvordan oplægsholderen selv ville føle det, hvis det var ham, som fik dette stempel.

Tak for oplægget, det er jo altid så rart at høre et menneske med NT-udviklingsforstyrrelse tale. I har det jo lidt svært på grund af jeres mindre udviklede synaptiske forbindelser, og vi skal nok tage hensyn og holde blikkontakt og smile til jer, så I ikke bliver utrygge i et rum fyldt med mennesker som fungerer anderledes. I det her rum er I nemlig mindretallet.

One thought on “Tanker om neurotypiske og neurodivergente mennesker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s