Jeg er verdens dårligste lege-kammerat for en 4-årig. Jeg gider bare virkelig ikke, og qua min egen autisme er det næsten ikke til at holde ud at skulle beskæftige mig med noget, jeg ikke gider.
Så jeg har indført en 5 minutter-regel. Det betyder, at jeg sætter timetimeren på 5 minutter for mig selv (lyd slukket), så jeg kan se fremskridt, mens vi leger biler eller togbane eller andet.
Når de 5 minutter er gået, så må jeg trække mig igen. De fleste gange leger hun så bare alene videre. Vi har begge en tilbøjelighed til parallel-leg alligevel.
Andre gange er jeg altså blevet optaget af at bygge et meget sjovt lego-duplo-tog, eller at bygge pariserhjul med magneterne, som harmonerer perfekt i farverne. Og så er det ikke længere noget, jeg skal for hendes skyld, og så hygger vi os rigtigt ❤
